mandag den 5. januar 2015

De tre gratier?

Lige nu har vi om kroppen, og har derfor arbejdet med "De tre Gratier".
I denne opgave skal vi sammenligne Rubens og Blöndal malerier.

Rubens "De tre Gratier", 1640 (olie på træ)

If
Disse tre kvinder var i følge græsk mytologi døtre af Zeus og Eurynome. Disse tre kvinder symbolisere skønhed og ynde.

maleriet er fra barokperioden og dette ses bl.a. ved at kvinderne har meget frodige forme, da dette var den tids skønhedsideal.
De tre kvinder opholder sig ude i naturen og er omkranset af grene, blomster og træer. Deres meget lyse hud, står i stærk kontrast til de mørke træer i baggrunden og forgrunden.
Kvinderne laver en lille slagskygge som falder til højre for kvinderne, og derfor må lyskilden komme fra venstre.
De tre gratiers arme danner en tæt ring, hvilket kunne symbolisere sammenhold. Og fokus ligger hos kvinden til venstre, da de to andre kvinder kigger på hende.
Dette er derfor også meget realistisk nøgenhed.



Stefan Bløndal "De tre Gratier", 1980-erne 

Her ses Bløndals "De tre Gratier.
billedet er fra 1980-erne så viser det også det moderne skønhedsideal.
Kvindernes mavemuskler er markerede, de har en fast røv, store bryster, ja bare en generelt perfekt krop.
Kvindernes røde farve symboliserer i denne sammenhæng lidenskab, seksualitet, ophidselse og aggression, og måske også for at vise det er et moderne billede.

Kvinderne har hver deres stykke gennemsigtige stof som har hver sin farve. Hver farve repræsenterer de 3 kvinder:
Eufrosyne, som betyder glæde på græsk, har farven gul,
Aglaia el. Charis, som betyder nåde, har farven grøn, da hun er gudinde for naturen,
og til sidst Thalia, som betyder rig, frodig på græsk, har farven blå da hun i nogle sammenhænge symboliserer viden og intelligens.

De to malerier har samme motiv (De tre Gratier), men fremstillingsmåden er baseret på tidsperioden, og er derfor forskellige. (Kan også ses på kropsidealerne)
Det kan samtidig også være et fællestræk, at de begge præsenterer og viser den tidsperiode, de er malet i. Dvs. at de er fremviser skønhedsidealer for to forskellige tidsaldre, hvor kvinderne på det første billede er meget frodige, er kvinderne på det sidste billede "perfekte".
På begge billeder står kvinderne på næsten samme måde: Der er en kvinde der står med front, en der står med ryggen til, og en der står med siden til beskueren.
Dette kan være fordi man skal se kvinderne fra alle vinkler!!!
Kvinderne er ikke skamfulde over deres nøgenhed. De er tilfredse og glade for deres kroppe, og derfor er de ikke berørte af, at de bliver kigget på.