Skulptur

Vi er nu færdige med vores skulptur.
Vi havde arbejdet med kunsten i kroppen, og i den forbindelse skulle vi lave croquis tegninger af hinanden.
Af vores skitser skulle vi så udvælge en, som vi derefter ville lave en ostevoks skulptur. 
Da jeg ikke har et billede af min skitse kan jeg desværre ikke vise den, men min færdige skulptur kom til at se således ud.

 Her ses min skulptur bagfra.

Her ses den forfra.




















Som det nok kan ses på billederne passer det ikke helt med det ideelle menneske da benene er for små og hovedet for stort.
Min skulptur er noget større end de andres hvilket også gav lidt mere arbejde, og det gjorde det lidt vanskeligere.

Dekonstruktiv øvelse

Vi er startet på et nyt emne nemlig arkitektur. I den forbindelse har vi været omkring de forskellige tidsaldre, og vi har også arbejdet med modernismen og dekonstruktivisme.
I den forbindelse med dekonstruktivisme, skulle vi lave en praktisk øvelse. Den gik ud på, at vi skulle lave vores egen bygning inspireret af dekonstruktivisme.
Vi skulle starte med at tegne et dyr på gråt papir, og derefter skulle vi overføre vores skitse til et stykke sort papir og et hvidt stykke.
Jeg valgte at tegne en fisk.
Derefter skulle vi klippe den sorte og hvide fisk ud i tilfældige stykker. Derefter skulle vi sætte dem sammen til en bygning.

Her ser vi min bygning fra to forskellige sider.
På billedet til venstre er indgangen til bygningen.














På dette billede kan man se hvordan bygningen ser ud                         Her er bygningen set fra en anden vinkel
ovenfra.

Elevprojekt - færdigøres

Den 7 Maj vil vi altså blive efter skole og forberede os til fremlæggelsen fredag, og få projektet helt færdig gjort.
Vi endte med at lave en video af vores opstilling.
Vi mangler dog at få sat lidt lyd ind hvilket vi vil gøre i morgen også. Til dette bruger vi et program der hedder Audacity!

Elevprojekt 27/4

I dag har vi tegnet en skitse af det, som vi forestiller os for at være det endelige billede. Vi har også snakket om lys og opstilling.

Alkoholen fører folket skitse - Oliver Juul Jensen (2015)

Vi har arbejdet videre på formal- og betydningsanalyse samt påbegyndt vores socialanalyse af originalværket.

Elevprojekt 24/4

I dag har vi set på rekvisitter og mulige opstillinger. Vi var nede i kælderen for at se efter, og vi fandt tomme ølflasker og ølkasser, som vi skal bruge i vores opstilling. Derved opdaterede vi vores rekvisitliste.

Vi arbejdede også videre på vores analyse af originalbilledet, og brainstormede med forskellige idéer angående projektet. Vi kom blandt andet ind på, om det kunne være en installation, hvor et lydspor kører i baggrunden.

Nedenunder er en meget hurtig skitse fra begyndelsen af vores brainstorm:

Æ skits - Oliver Juul Jensen (2015)

Til næste gang har vi tænkt os at tegne en skitse af det endelige billede. Derudover vil vi også få ordnet resten af hængepartierne såsom hvem der skal være med på billedet og hvornår det skal tages.

Elevprojekt 20/4

I dag har vi fortsat arbejdet videre på vores analyse af originalbilledet. Vi har også kigget på idéer til rekvisitter. Vi har tænkt på tomme ølflasker, ølkasser og en trækvogn som vi kan stå på. Oliver og jeg vil også medbringe et par vodkaflasker, hvori den største af dem er tænkt som en erstatning for det franske flag i originalbilledet.

Næste gang vil vi gå ned i kælderen for at lede efter mulige rekvisitter.

Elevprojekt 17/4

I disse to timer fandt vi ud af, hvilket billede vi vil lave en parafrase af:

La Liberté guidant le peuple - Eugène Delacroix (1830)

Vores idé med denne parafrase er, at vise den danske ungdomskultur og hvad der er del af unges identitet. Vi vil selv være en del af billedet ved at påtage os rollerne, og spørge nogle venner om de vil være med som "rekvisit" (dem, der ligger på jorden).

Vi påbegyndte vores analyse af billedet, primært betydnings- og formalanalyse, og aftalte, at vi ville arbejde videre med det næste gang. Vi aftalte også, at vi ville kigge på rekvisitter og opstilling. 

Teoretisk opsamling/perspektivering som afslutning af emnet

Umberto Boccionis "Spiralformet udvidelse af muskler i bevægelse". Til at lave denne skulptur brugte han forvrængning. Man kan ikke umildbart se at det er en person til at starte med. Man kan dog alligevel finde træk, så man kan se at det er en skulptur.
Ved denne skulptur vil han vise hvordan musklerne vokser når man bevæger sig. Det kan symboliserer, at mennesket gerne vil gøre noget få at få større muskler. Fordi det er nutidens krops ideal.





"Venus fra Milo" skulptur datidens skønheds ideal.
Den viser hvordan man i antikkens Grækenland ønskede at se ud.
Her er idealet mere guddommelighed og perfektion. Men den er mere opnåegelig end Boccionis.

Hvis man sammenligner de to skulpturer, kan man finde fællestræk i at de begge ligner mennesket. 
Modsætningerne er dog, at Venus fra Milo er krops idealet fra antikken, hvor Boccionis skulptur kan forestille et ønske om, hvordan mennesket er eller vil se ud.

Praktisk øvelse: croquis-tegninger

Vi har arbejdet med croquis-tegninger. Til at starte med var det sjovt og spændende. Opgaven var rigtig sjov da jeg ikke er så grundig til at tegne, så kun have 1 minut til at tegne var sjovt.

Jeg har pt. ikke noget billede af min skitse....

Valgte dog billedet med en person som holder en pistol. Jeg syntes dette billede var spændende pga. den måde personen stod på. Det var heller ikke så udfordrende at tegne så det var lige mig.

Ekskursion - Teoretisk refleksion.

Ekskursion - Teoretisk refleksion.Vi var med vores billedkunsthold en tur på Holstebro's kunstmuseum den 7/1-2015.Jeg synes, at besøget på museet var meget lærerigt. Jeg synes det var utrolig spændende, at få lov til at se nogle kunstværker i virkeligheden, efter et langt forløb med teoretisk arbejde hjemme på skolen. Jeg synes specielt, at værket Death is not the end af Martin Erik Andersen gjorde særligt indtryk på mig, da den var meget anderledes. Desuden synes jeg, at undre kammeret var utroligt spændende og mystisk, hvilket gjorde at man kunne benytte lang tid derinde. .Vi fik til opgave af analyserer Martin Erik Andersen' værk Death is not the end fra 2008. Det er en udstilling i et rum, som strækkes ud over hele rummet. Tæppet, som er støbt i silikone, er fokuspunktet, som i virkeligheden er cirka. 220cm højt og 190cm bredt.Vores førstehåndsindtryk på udstillingen var, at det var meget mærkeligt og kedeligt.På forsiden af udstillingen ses et hvidt tæppe i hjørnet, et printet billede på gulvet og et slags fuglestativ med 3 lamper i henholdsvis: pink, gul og grøn. På jorden ligger en stang, hvor der ligger 3 klude på. Desuden er der et vævet, mønstret, arabisk tæppe i silikonesvøbning, som bagfra er oplyst af lyselilla neonlys.På bagsiden ses en lampe/lys som er dæmpet med et lille tæppe over. Der er et lille stativ med små spejle og en slags arabiske "drømmefangere", og bagved der ses et stort spejl. Der kan bagved udstillingen høres arabisk/armensk musik, som er dækket af et hvidt traditionelt klæde. Den store silikonesvøbning "står op ad" et stativ, som på bagsiden desuden indeholder 3 tæpper, stof og en arabisk avis.De associationer jeg får, når jeg ser denne udstilling er først og fremmest at det er meget hvidt/lyst og oplyst. Det virker meget traditionelt (med det arabiske), men det er en meget anderledes og underlig udstilling, som sætter tankerne igang. Det er en meget tre-demintionel effekt man får, da man skal bevæge sig omkring værket, for at få den fulde effekt. Den viser en meget kulturel oplevelse også.Vi har for at forstå udstillingen bedre, fået special viden på museeet. Udstillingen her, symboliserer himlen, og har været en del af en mørklagt udstilling. Vi kan også tydeligt se at det symboliserer himlen, da det hele er så lyst og behageligt at se på. Kunstneren ville se på hvordan mennesker vil bevæge sig rundt i et mørkt rum. Han ville skabe et møde med det kendte og det ukendte (lys, farver, bevægelse, krop og rum). Det er svært at se hvad kunstneren mener med udstillingen, men han vil helt sikkert have os til at undre sig. Han vil sætte tankerne i gang på beskuren, lige fra det man indtræder i rummet

Udstillingen set forfra.

Udstillingen set fra siden i frøperspektiv.

Udstillingen bagfra, højre side.

Close-up af én af "drømmefangerne.

Bagfra.

De tre gratier?

Lige nu har vi om kroppen, og har derfor arbejdet med "De tre Gratier".
I denne opgave skal vi sammenligne Rubens og Blöndal malerier.

Rubens "De tre Gratier", 1640 (olie på træ)

If

Disse tre kvinder var i følge græsk mytologi døtre af Zeus og Eurynome. Disse tre kvinder symbolisere skønhed og ynde.

maleriet er fra barokperioden og dette ses bl.a. ved at kvinderne har meget frodige forme, da dette var den tids skønhedsideal.
De tre kvinder opholder sig ude i naturen og er omkranset af grene, blomster og træer. Deres meget lyse hud, står i stærk kontrast til de mørke træer i baggrunden og forgrunden.
Kvinderne laver en lille slagskygge som falder til højre for kvinderne, og derfor må lyskilden komme fra venstre.
De tre gratiers arme danner en tæt ring, hvilket kunne symbolisere sammenhold. Og fokus ligger hos kvinden til venstre, da de to andre kvinder kigger på hende.
Dette er derfor også meget realistisk nøgenhed.

Stefan Bløndal "De tre Gratier", 1980-erne 

Her ses Bløndals "De tre Gratier.

billedet er fra 1980-erne så viser det også det moderne skønhedsideal.
Kvindernes mavemuskler er markerede, de har en fast røv, store bryster, ja bare en generelt perfekt krop.
Kvindernes røde farve symboliserer i denne sammenhæng lidenskab, seksualitet, ophidselse og aggression, og måske også for at vise det er et moderne billede.

Kvinderne har hver deres stykke gennemsigtige stof som har hver sin farve. Hver farve repræsenterer de 3 kvinder:
Eufrosyne, som betyder glæde på græsk, har farven gul,
Aglaia el. Charis, som betyder nåde, har farven grøn, da hun er gudinde for naturen,
og til sidst Thalia, som betyder rig, frodig på græsk, har farven blå da hun i nogle sammenhænge symboliserer viden og intelligens.

De to malerier har samme motiv (De tre Gratier), men fremstillingsmåden er baseret på tidsperioden, og er derfor forskellige. (Kan også ses på kropsidealerne)
Det kan samtidig også være et fællestræk, at de begge præsenterer og viser den tidsperiode, de er malet i. Dvs. at de er fremviser skønhedsidealer for to forskellige tidsaldre, hvor kvinderne på det første billede er meget frodige, er kvinderne på det sidste billede "perfekte".
På begge billeder står kvinderne på næsten samme måde: Der er en kvinde der står med front, en der står med ryggen til, og en der står med siden til beskueren.

Dette kan være fordi man skal se kvinderne fra alle vinkler!!!
Kvinderne er ikke skamfulde over deres nøgenhed. De er tilfredse og glade for deres kroppe, og derfor er de ikke berørte af, at de bliver kigget på.